Gladsaxe.dk
Gladsaxe.dk Om hjemmesiden Udskriv PDF Sitemap
Du er her: Forside Kommuneplan 2013 (aflyst) Hovedstruktur Klima og miljø
| |
Hovedstruktur
Gladsaxe Ringby
Letbane
Bagsværd Bypark
Bagsværd Bymidte
Buddinge Bymidte
Klima og miljø
Redegørelse
Klimatilpasning
Det grønne
Mobilitet og trafik
Retningslinjer for by
Retningslinjer natur og fritid
Retningslinjer infrastruktur
Rammebestemmelser
Kommuneplantillæg
Regional planlægning
Miljøvurdering
Sådan bruger du planen
Giv din mening til kende
Kontakt

Byplanafdelingen
Rådhus Alle  7
2860 Søborg
Telefon: 39 57 50 42
byplan@gladsaxe.dk

Åbningstider
Mandag-fredag: 10.00-14.00

Telefontider
Mandag-fredag: 09.00-14.00

 

 
 
 

Klima og miljø


 


Klimaudfordringen er global og for at begrænse effekten og forebygge klimaforandringer, er det nødvendigt at øge andelen af vedvarende energi og samtidig reducere det samlede forbrug. Indsatsen skal ses i det lange perspektiv. Der skal derfor findes løsninger, der holder på lang sigt med samarbejde på tværs af kommunegrænser.

Begrænse CO2-udledningen

Byen skal indrettes med gode og oplevelsesrige muligheder for at bevæge sig til fods og på cykel. Der skal være nem adgang til bus og tog, så flere tilskyndes til at bruge kollektiv transport og dermed bidrager til at nedsætte CO2-udledningen. Med Ringby-Letbanesamarbejdet forpligter Byrådet sig til at arbejde for et sammenhængende net af bæredygtige transportløsninger og infrastrukturer.

Øge andelen af vedvarende og miljøvenlig energi

Udviklingen af en mere miljøvenlig energiforsyning skal fremmes ved at have fokus på at reducere energibehovet, blandt andet ved efterisolering af den eksisterende bygningsmasse og ved at benytte vedvarende eller miljøvenlig energi. For at fremme byggeri af passivhuse og plusenergihuse vil kommunen give mulighed for at opføre dobbelthuse i åben-lav boligområder, hvis de etableres som passivhuse (minimalt energiforbrug) eller plusenergihuse (energiproducerende).  

Håndtering af regnvand

Store regnmængder medfører en overbelastning af kloaksystemet, vandmiljøet og oversvømmer udsatte veje og kældre. Derfor vil Byrådet arbejde for at indføre separatkloakering af vejvandet i hele kommunen og have fokus på de områder, hvor regnvand kan håndteres. Hvor det er muligt, skal regnvandet være synligt i bybilledet og naturen og medvirke til at øge den naturmæssige og rekreative værdi i Gladsaxe.   

Tætte og bæredygtige byområder

Byrådet vil udvikle tætte, bæredygtige byområder i tilknytning til nuværende og kommende stationer med særligt fokus på de erhvervsområder, der er i forandring. I de nye byområder vil der være fokus på grøn transport, og der vil blive stillet krav om klima- og energihensyn i det kommende planlægningsarbejde.

Hvad er næste skridt?

Gladsaxe Kommune er ved at udarbejde en klimatilpasningsplan, der blandt andet handler om, hvordan vi i fremtiden vil håndtere store regnmængder.

Derudover er en plan for trafik og mobilitet under udarbejdelse. 

Byrådet vedtog Klimatilpasningsplanen 19. marts 2014.

 Økonomiudvalget vedtog Trafik- og Mobilitetsplanen 29. april 2014.

Links

Retningslinjer Klima og miljø

Hovedstruktur Klimatilpasning

Links ud af Kommuneplan 2013

CO2-handlingsplan 2010-2020 WWW