Gladsaxe.dk
Gladsaxe.dk Om hjemmesiden Udskriv PDF Sitemap
Du er her: Forside Kommuneplan 2013 Hovedstruktur Bagsværd Bymidte
| |
Hovedstruktur
Gladsaxe Ringby
Letbane
Bagsværd Bypark
Bagsværd Bymidte
Redegørelse
Buddinge Bymidte
Klima og miljø
Klimatilpasning
Det grønne
Mobilitet og trafik
Retningslinjer for by
Retningslinjer natur og fritid
Retningslinjer infrastruktur
Rammebestemmelser
Kommuneplantillæg
Regional planlægning
Miljøvurdering
Sådan bruger du planen
Giv din mening til kende
Kontakt

Byplanafdelingen
Rådhus Alle  7
2860 Søborg
Telefon: 39 57 50 42
byplan@gladsaxe.dk

Åbningstider
Mandag-fredag: 10.00-14.00

Telefontider
Mandag-fredag: 09.00-14.00

 

 
 
 

Bagsværd Bymidte


  


Vision

Bagsværd Bymidte skal styrkes som centerområde og indkøbssted for borgerne i Bagsværd, så det i højere grad bliver muligt at handle lokalt. I den forbindelse skal Bagsværd Hovedgades karakter som handelsgade forstærkes. Det skal være en levende bymidte, der bliver brugt som mødested både om dagen og om aftenen. Placeringen mellem Bagsværd Bypark og Bagsværd Station gør yderligere bymidten til et attraktivt forbindelsesled og hovedstrøg.

Udvidelse af butiksarealet

Kommuneplanen muliggør en styrkelse af centerområdet ved at give mulighed for en tættere bebyggelse langs Bagsværd Hovedgade. Det betyder, at der kan opføres omkring 2.000 m2 nyt butiksareal ved Buegården. På den modsatte side af hovedgaden ved højhuset kan der opføres 9.000 m2 butiksareal med mulighed for en stor dagligvarebutik på 3.500 m2. Kommende lokalplaner vil fastsætte, at der bliver mulighed for liberalt erhverv på 1. sal samt mulighed for nye etageboliger i bebyggelsen i Bagsværd Hovedgade.

Byrum og byliv i Bagsværd

Visionen for Bagsværd Bymidte er at have et bredt udbud af mødesteder og byrum, der inviterer til et levende byliv - også om aftenen. Bymidten skal opleves som en sammenhængende butiksgade, der fungerer på tværs af Bagsværd Hovedgade. Gadens randbebyggelse definerer dens forløb og dens publikumsorienterede facader skal gøre den behagelig at færdes på. Beplantning langs gaden, på facaden og grønne tage skal give en grøn bymidte, så det bliver en god oplevelse både for handlende og beboer.

Trafik i Bagsværd Bymidte

Træbeplantning langs Bagsværd Hovedgade og en grøn forbindelse til Bagsværd Bypark vil betyde, at gaden kommer til at virke smallere. Sammen med nyt byggeri vil det give en oplevelse af en butiksgade fremfor en trafikvej. Det bliver forstærket ved, at parkering hovedsagligt skal ske i parkeringshuse og -kældre, der er placeret bag randbebyggelsen. Forbindelsen mellem Bagsværd Bypark og Bagsværd Station skal desuden have gode muligheder på tværs af Hovedgaden for cyklister og gående.

Hvad er næste skridt?

Byrådet vedtog den 22. august 2012 en lokalplan for et nyt byggeri ved Buegården. Lokalplaner for yderligere byggeri i bymidten, som kan understøtte de eksisterende funktioner, vil løbende blive behandlet, når grundejere og investorer viser interesse herfor.

Links

Detailhandel

Stationsnærhed

Rammebestemmelser Bagsværd

Links ud af Kommuneplan 2013

Vision for Bagsværd Bymidte PDF