Gladsaxe.dk
Gladsaxe.dk Om hjemmesiden Udskriv PDF Sitemap
Du er her: Forside Kommuneplan 2013 Hovedstruktur Letbane Redegørelse
| |
Hovedstruktur
Gladsaxe Ringby
Letbane
Redegørelse
Bagsværd Bypark
Bagsværd Bymidte
Buddinge Bymidte
Klima og miljø
Klimatilpasning
Det grønne
Mobilitet og trafik
Retningslinjer for by
Retningslinjer natur og fritid
Retningslinjer infrastruktur
Rammebestemmelser
Kommuneplantillæg
Regional planlægning
Miljøvurdering
Sådan bruger du planen
Giv din mening til kende
Kontakt

Byplanafdelingen
Rådhus Alle  7
2860 Søborg
Telefon: 39 57 50 42
byplan@gladsaxe.dk

Åbningstider
Mandag-fredag: 10.00-14.00

Telefontider
Mandag-fredag: 09.00-14.00

 

 
 
 

Redegørelse


 

Letbanen og Ringbyen

Den foreslåede letbane langs Ring 3 fra Lundtofte i nord til Ishøj/Brøndby Strand/Avedøre Holme i syd vil betjene mange centralt beliggende arbejdspladser og boliger i hovedstadsområdet og skabe høj fremkommelighed for borgere, erhvervsliv og pendlere. Allerede i dag er der i byområderne tæt ved letbanen ca. 75.000 arbejdspladser, ca. 85.000 beboere og flere store regionale institutioner som blandt andet sygehuse og uddannelsesinstitutioner.

Byomdannelse og udvikling

Letbanen vil give nye muligheder for en visionær byomdannelse og udvikling i den ring af byområder, som rummer et meget stort udviklingspotentiale langs letbanen. Derfor har vi fået udviklet en fælles byvision for Ringbyen langs Ring 3 kaldet LOOP City. Med en fælles vision om udviklingen af nye, moderne, bæredygtige byområder er startskuddet givet for en byudvikling med store fremtidsperspektiver, som nytænker byplanen for området og kan markere sig i det 21. århundrede.

Tværgående trafikforbindelser

Byvisionen og letbanen styrker gensidigt hinanden. Realisering af byvisionen vil øge letbanens passagergrundlag og dermed også investeringens rentabilitet. Velfungerende tværgående trafikforbindelser for både bane og vej vil muliggøre udvikling af Ringbyen som et vækstområde i regional sammenhæng. Tilsammen vil letbanen og udviklingen af en tæt, bæredygtig by langs Ring 3 skabe en høj tilgængelighed og en langsigtet, holdbar udvikling til gavn for hele hovedstadsområdet. Den nye by skal danne rammerne for sammenhæng og kvalitet i hverdagens arbejds-, fritids- og familieliv og rumme tæthed, nærhed og intensitet. En høj grad af bymæssighed skal sikre gode rammer for liv og mangfoldighed med nem adgang til arbejde, kultur, service, natur og landskab.

De nye bydele

Byområderne langs Ring 3 er forskellige og Ringbyens nye bydele vil tilsvarende blive forskellige. Anvendelse og intensitet vil også fremover variere fra område til område og fra kommune til kommune. Med afsæt i den hidtidige udvikling og planlægning vil Ringbyens bebyggelse nogle steder være tæt, andre steder vil områder være friholdt for bebyggelse.

Tilgængelighed

En af Ringbyens største styrker er den gode tilgængelighed, som nærheden til letbanen medfører. Letbanen sikrer hurtig og god tilgængelighed til og fra byen med velfungerende krydsningspunkter til det øvrige banesystem og busserne. Ikke kun for dem, der bor i de nye byområder langs banen, men også for de mange i det øvrige hovedstadsområde, der arbejder i erhvervsområderne langs Ring 3. En satsning på byudvikling langs Ring 3 vil også være med til at ændre de pendlingsstrømme, der er vendt mod centrum i København. Cyklen vil sammen med den kollektive trafik være en attraktiv transportform i Ringbyen.

Bæredygtighed

Bæredygtighed vil blive tænkt ind fra starten i Ringbyen. Det giver store muligheder for at skabe gode løsninger indenfor blandt andet varmeforsyning, lavenergi, solenergi, nedsivning eller bymæssig anvendelse af regnvand, grønne tage med videre. For nybyggeri i Ringbyen er det en målsætning, at det skal være CO2 neutralt. Den tætte by med en højklasset kollektiv trafikbetjening er en grundlæggende forudsætning for at sikre en langsigtet holdbar byudvikling.

Ringbysamarbejdet

Ringbysamarbejdet er et politisk dialogprojekt om den fælles byvision LOOP City. Med i projektet er kommunerne langs Ring 3 Lyngby-Taarbæk, Gladsaxe, Herlev, Rødovre, Albertslund, Glostrup, Vallensbæk, Ishøj, Brøndby, Hvidovre, Region Hovedstaden samt Miljøministeriet og Transportministeriet.

Principperne for samarbejdet er frivillighed og åbenhed. Grøn mobilitet, Bæredygtig byudvikling, og Økonomisk vækst er de fælles mål.