Gladsaxe.dk
Gladsaxe.dk Om hjemmesiden Udskriv PDF Sitemap
Du er her: Forside Kommuneplan 2013 Miljøvurdering
| |
Hovedstruktur
Retningslinjer for by
Retningslinjer natur og fritid
Retningslinjer infrastruktur
Rammebestemmelser
Kommuneplantillæg
Regional planlægning
Miljøvurdering
Trafik
Natur
Energi
Erhvervslivet
Kommuneplantillæg
Sådan bruger du planen
Giv din mening til kende
Kontakt

Byplanafdelingen
Rådhus Alle  7
2860 Søborg
Telefon: 39 57 50 42
byplan@gladsaxe.dk

Åbningstider
Mandag-fredag: 10.00-14.00

Telefontider
Mandag-fredag: 09.00-14.00

 

 
 
 

Miljøvurdering


Miljørapport for Kommuneplan 2013

Resumé

Kommuneplan 2013 er en fuld revision af kommuneplanen. Der foretages en række større og mindre ændringer i forhold til Kommuneplan 2009, men for hovedpartens vedkommende vil ændringerne ikke have miljømæssige konsekvenser på det overordnede niveau.

Ændringer i kommuneplanen omfatter på hovedstrukturniveau et øget fokus på blandt andet klimaforandringer og mobilitet. Buddinge Bymidte foreslås udvidet, og det stationsnære område ændres som konsekvens af den kommende letbane. Gladsaxe Erhvervskvarter omdøbes til Gladsaxe Ringby og udpeges som nyt byomdannelsesområde med nye muligheder for blandt andet kontorbyggeri.

Der foretages desuden en række mindre ændringer, der justerer plangrundlaget på forskellige områder. Det drejer sig blandt andet om tilladelse til dobbelthuse, når de opføres som passivhuse, krav om grønne forhaver i villaområderne, definition af spillehaller, begrænset mulighed for lokale butikker og forlængede hovedstrøg i bymidterne.

Der indføres nye retningslinjer for byomdannelse, energirenovering af bevaringsværdige bygninger, byvindmøller, solceller, affald, anvendelse af søer og vandløb samt økologiske forbindelser. Retningslinjer for trafikstrukturen ændres med hensyn til cykelstier og i forbindelse med Gladsaxe Ringby.

Miljøvurdering

Der er i henhold til miljøvurderingsloven foretaget en screening af kommuneplanen, som viser, at planen vil kunne have positive eller negative miljømæssige konsekvenser inden for følgende områder:

1. Trafik
2. Natur
3. Energi
4. Erhvervslivet

Overvågning

Gladsaxe Kommune vil ikke foretage konkret overvågning af udviklingen på det overordnede plan. I forbindelse med kommende lokalplanlægning i blandt andet Gladsaxe Ringby og Buddinge Bymidte, vil der blive udarbejdet særskilte miljørapporter og trafikanalyser i det omfang, det vurderes nødvendigt.

Sammenfatning

Det er Gladsaxe Kommunes vurdering, at ændringerne i kommuneplanen samlet set vil bidrage til miljøforbedringer og en generelt en positiv udvikling og vækst i Gladsaxe Kommune.