Gladsaxe.dk
Gladsaxe.dk Om hjemmesiden Udskriv PDF Sitemap
Du er her: Forside Kommuneplan 2013 Retningslinjer for by Arealanvendelse Erhvervsformål
| |
Hovedstruktur
Retningslinjer for by
Arealanvendelse
By- og landzone
Boligformål
Offentlige formål
Erhvervsformål
Byomdannelse
Detailhandel
Stationsnærhed
Kulturhistoriske værdier
Klima og miljø
Retningslinjer natur og fritid
Retningslinjer infrastruktur
Rammebestemmelser
Kommuneplantillæg
Regional planlægning
Miljøvurdering
Sådan bruger du planen
Giv din mening til kende
Kontakt

Byplanafdelingen
Rådhus Alle  7
2860 Søborg
Telefon: 39 57 50 42
byplan@gladsaxe.dk

Åbningstider
Mandag-fredag: 10.00-14.00

Telefontider
Mandag-fredag: 09.00-14.00

 

 
 
 

Erhvervsformål


Erhvervsvirksomheder placeres som udgangspunkt i erhvervsområderne, bortset fra detailhandel, visse kontorerhverv og andre funktioner, som med fordel kan placeres i bymidter og bydelscentre. I områder for blandet bolig og erhverv kan placeres erhverv, som ikke er til gene for omgivelserne.

Der gælder følgende retningslinjer

  • I områder til erhverv kan der ikke opføres nye boliger

  • Eksisterende boliger (portnerboliger og lignende) i erhvervsområder kan nedlægges

  • Gladsaxe Kommune betragter spillehaller som en forlystelse. Forlystelser må kun placeres i bymidter, men ikke på steder der er udpeget som hovedstrøg

Erhverv, der ofte lokaliseres i bymidterne:

Dagligvarebutikker

Ved dagligvarebutikker forstås butikker med varer, der ophører med at eksistere ved forbrug, og som forbruges relativt hurtigt, primært fødevarer og produkter til personlig pleje, rengøring med videre.

Eksempler på dagligvarebutikker er:
Apotek
Bager
Blomsterbutik
Chokoladebutik
Fisk/vildt
Frugt/grønt
Helsekost
Kiosk
Materialist
Ostehandel
Slagter
Supermarked
Tobak/vin
Varehuse

Udvalgsvarebutikker

Ved udvalgsvarebutikker forstås butikker, der forhandler varige forbrugsgoder.

Eksempler på udvalgsvarebutikker er:
Antikviteter/genbrug
Boghandel
Cykelhandel
Dyrehandel
Farvehandel
Gaveartikler
Guldsmed/urmager
Håndværker med butik (glarmester, el-installatør med videre)
Hårde hvidevarer
Isenkram
Legetøjsbutik
Optiker
Radio/tv/elektronik
Sportsudstyr
Tøj- og skobutik
Tæppehandel

Publikumsorienterede serviceerhverv

Ved publikumsorienterede, offentlige og private serviceerhverv forstås funktioner, der ikke er detailhandel (butikker), men som alligevel med fordel kan lokaliseres på hovedstrøgene sammen med detailhandel. Der er typisk tale om funktioner, der bidrager til et levende gademiljø med åbne facader og høj grad af impulskunder.

Eksempler på publikumsorienterede serviceerhverv er:
Bar/café
Bibliotek
Biograf/teater
Fotoatelier
Frisør
Hotel
Låseservice/hælebar
Musiksted/diskotek
Netcafé
Posthus
Rejsebureau
Restaurant

Kontorer, klinikker mv.

Denne gruppe af erhverv er ikke eller kun i begrænset omfang publikumsorienterede, og de egner sig derfor ikke til lokalisering i stueetagen på hovedstrøgene sammen med detailhandel. Virksomhederne har sjældent behov for åbne facader, og kundernes besøgsmønster er i højere grad præget af forudgående tidsbestilling end af impulskøb.

Eksempler på erhverv, der hører til denne gruppe er:
Advokat
Bank
Ejendomsmægler
Klinikker* (akupunktur, dyrlæge, fysioterapi, hudpleje, tandlæge med mere)
Kontor/administration
Køreskole
Reklamebureau
Revisor
Solcenter
Tegnestue

*) Der skal være mulighed for, at der kan etableres lægehuse også på hovedstrøgene. Hvis klinikker indgår som en del af et lægehus, kan de etableres sammen. Det bør tilstræbes, at lægehuse ikke optager en stor facadelængde.

Links

Bymidter og bydelscentre