Gladsaxe.dk
Gladsaxe.dk Om hjemmesiden Udskriv PDF Sitemap
Du er her: Forside Planstrategi 2016 Det vil vi... Levende Gladsaxe
| |
Gladsaxe - Vækstcentrum
Gladsaxe - Sammen
Det vil vi...
Levende Gladsaxe
Gladsaxe i forandring
Grønne Gladsaxe
Klimabevidste valg
Det har vi gjort
Beslutning
Kontakt

Byplanafdelingen
Rådhus Alle  7
2860 Søborg
Telefon: 39 57 50 42
byplan@gladsaxe.dk

Åbningstider
Mandag-fredag: 10.00-14.00

Telefontider
Mandag-fredag: 09.00-14.00

 

 
 
 

Levende Gladsaxe

 

Vision

Gladsaxe er en god by at bo i for alle og har sin styrke i at være varieret. Her er et bredt udbud af boliger, god service og et levende byliv med attraktive butikker. En bred vifte af tilbud og kulturelle aktiviteter er med til at samle folk. Byen er indrettet, så den indbyder folk til at bevæge sig, og samtidig er der små grønne byrum til ro og ophold.

 

Det gør vi...

 

1. Vi følger op på By- og boligpolitikken

Byrådet arbejder videre med at gøre Gladsaxe til en god boligby med udgangspunkt i indsatsområder og målsætninger fra By- og boligpolitikken.

 

2. Vi tager udgangspunkt i GladsaxeLiv

Byrådet arbejder for at skabe en mere levende by. I det brede arbejde med udviklingen af byen og byens rum tager vi udgangspunkt i tankerne fra GladsaxeLiv:

  • Vi fokuserer på hverdagslivet
  • Vi fokuserer på de steder i byen, hvor folk i forvejen kommer
  • Vi synliggør det byliv, der allerede findes
  • Vi skaber sammenhæng mellem livet inde og ud med bløde overgange
  • Vi arbejder for variation i byens udtryk
  • Vi arbejder for flere brugergrupper af det samme byrum

  

3. Vi understøtter et varieret by- og butikslivet

Byrådet arbejder for at understøtte et varieret by- og butiksliv med særligt fokus på strækningen langs Søborg Hovedgade, i Buddinge og Bagsværd Bymidte. Sammen med detailhandlen vil vi finde de bedste løsninger.

 

4. Vi går i dialog om kvalitet i byen

Gladsaxe har Danmarks bedste arkitekturpolitik. Den bruger vi som udgangspunkt for en konstruktiv dialog med bygherrer om at skabe kvalitet og sammenhæng i bybilledet, fordi det har betydning for oplevelsen af at leve og færdes i byen.

 

5. Vi har fokus på aktivitet i hverdagen

Byrådet har fokus på at øge mulighederne for bevægelse i hverdagen for både børn, unge, ældre og handicappede. Vi tager udgangspunkt i anbefalingerne fra analysen af idræts- og bevægelsesfaciliteter i Gladsaxe Kommune og principperne fra GladsaxeLiv. Vi vil undersøge mulighederne for at udvikle uderum og grønne områder, så de inspirerer til mere bevægelse og aktiv leg i det fri og samtidig giver mulighed for socialt samvær omkring aktiviteterne.

 

6. Vi har fokus på at skabe bydele i social balance

Byrådet arbejder videre med at skabe bydele i social balance med udgangspunkt i Strategi for social balance i Gladsaxe Kommune. Strategien bygger på visionen om, at alle bydele i Gladsaxe skal være i social balance. De skal være attraktive, velfungerende og fri for bandekriminalitet. Det sted man bor og vokser op må ikke i sig selv være begrænsende for muligheden for at leve et selvstændigt, aktivt, sundt og ansvarligt liv. I strategien fastlægges tre spor for det videre arbejde: Et socialt spor, et fysisk spor og et organisatorisk spor.

 

Det gør vi fordi...

 

I Gladsaxe Kommune tror vi på at gode tilbud og attraktive omgivelser skaber en god by at bo og arbejde i. I konkurrencen om at fastholde og tiltrække borgere og erhvervsliv sætter vi fokus på Gladsaxes kvaliteter. Vi arbejder med at fastholde og udvikle Gladsaxe som en attraktiv, levende og mangfoldig by.

 

Fremtidens by og boliger

Udgangspunktet for en god boligby er attraktive boliger. I Gladsaxe er ca. 80% af boligmassen opført før 1970. Vi har mange små boliger under 75 m2, væsentligt flere end vores nabokommuner. Tilsvarende har vi en lav andel af store boliger over 120 m2. Befolkningsprognosen viser, at andelen af unge, erhvervsaktive og ældre stiger, mens andelen af børn falder en smule. Byrådet har vedtaget en By- og boligpolitik som samler op på de udfordringer, der er med at sikre tidssvarende boliger, så Gladsaxe også fremadrettet er attraktiv som bosætningskommune. Politikken er rammesættende i for, hvordan vi arbejder med at tænke økonomiske, sociale og miljømæssige hensyn sammen i Gladsaxes by- og boligområder.

 

Det gode hverdagsliv i Gladsaxe

En god boligby er mere end gode og tidssvarende boliger. Det handler også om at kunne tilbyde attraktive omgivelser og et varieret byliv. Gladsaxe blev udbygget som en moderne velfærdsforstad i 1960'erne. Som andre forstæder blev Gladsaxe udbygget efter principper om en funktionsopdelt by, hvor erhverv og institutioner lå for sig og med store områder næsten udelukkende til boliger. Den opdeling er en udfordring, når vi gerne vil skabe en mere levende by på flere tidspunkter af døgnet. Udbygningen er samtidig sket i en periode, hvor antallet af biler var stærkt stigende. Mange steder i Gladsaxe er det tydeligt, at byen er blevet indrettet for biler. Livet på gader og pladser har svære kår i dag, fordi bilerne optager plads, både når de kører, og når de er parkeret. Men bilerne opleves af mange som en forudsætning for forstadslivet. I Gladsaxe har 52% af husstandene bil. Hertil kommer, at udviklingen i boligareal er gået i retning af flere og flere boligkvadratmeter pr. person. Populært sagt bliver der længere og læggere mellem menneskene. Selv om Gladsaxe er en af de tættere befolkede forstæder omkring København, så er der alligevel en noget lavere tæthed, som bliver synlig i byens rum.

Gladsaxe Kommune har i samarbejde med Gehl Architects udarbejdet en analyse af bylivet i Gladsaxe, pdf gladsaxeliv.pdf (27.2 MB), som peger på nogle af de udfordringer, der er i Gladsaxe i forhold til at skabe en levende by. Analysen peger samtidig på potentialer og principper, der kan medvirke til at skabe de rette rammer, så Gladsaxe opleves mere levende og attraktiv. Det er det, vi kalder GladsaxeLiv. Der er behov for at prioritere og fokusere indsatsen, så livet ikke bliver spredt og udvandet. Bymidterne udgør de naturlige samlingspunkter for borgerne i kommunen, og derfor har Byrådet valgt at fokusere indsatsen her. 

 

Byrum og bevægelse

Byrådet vil understøtte borgernes sundhed og trivsel. Gladsaxe har en stærk profil på velfærds- og sundhedsområdet, som vi gerne vil omsætte i bybilledet. Gladsaxe har allerede en lang række tilbud til en bred vifte af foreninger, men der ligger en særlig opgave i at skabe tilbud til borgere, som ønsker at være fysisk aktive på eget initiativ. Gladsaxe Kommune har i samarbejde med Idrættens Analyseinstitut (IDAN) udarbejdet en analyse af idræts- og bevægelsesfaciliteter i kommunen. Analysen peger på, at 66% af de voksne over 16 år dyrker idræt, men heraf er det kun 32%, der gør det i en forening.  De ældste teenagere og den voksne andel af borgerne dyrker primært idræt andre steder end i idrætsforeningerne. Her er det særligt fitness, svømning og motionsløb, som er populært. Den ældre del af borgerne har en høj idrætsdeltagelse, men bruger ikke naturen i særlig højt omfang. Herudover peger analysen på, at flere foreninger ønsker, at kommunens faciliteter i højere grad understøtter det sociale liv omkring aktiviteterne.

Analysen indeholder en række anbefalinger. Der peges blandt andet på at få skabt mere aktivitet i kommunens naturområder og byrum. Aktive uderum kan ifølge analysen med fordel tænkes sammen med de eksisterende idrætsanlæg. Endelig peger analysen på, at der med fordel kan tænkes i etablering af udendørs tilbud til den ældre målgruppe.

 

Bydele i social balance

Bydele i social balance er en forudsætning for at kunne give vores borgere de bedste livsmuligheder. Prisen for ubalance er for høj, både for den enkelte borger og for samfundet som helhed. At skabe bydele i social balance er en stor og kompleks opgave, som skal løses i tæt samspil mellem vores forskellige faglige miljøer og den enkelte bydel. Med Strategi for social balance i Gladsaxe Kommune har Byrådet lagt tre spor for arbejdet med social balance. Med det sociale spor ønsker Byrådet at fremme livsmuligheder med særligt fokus på at mindske betydningen af negativ social baggrund. Med det fysiske spor sætter Byrådet fokus på, at udsatte bydele skal danne ramme om trygge fællesskaber og positiv adfærd, og byens indretning skal sikre mobilitet på tværs af bydele. Udgangspunktet for det organisatoriske spor er, at vi som kommune ved, at den måde vi organiserer os og spiller sammen med vores omverden er afgørende for, om vores sociale og fysiske indsats virker efter hensigten.